Forfatter Emne: Tur til Bornholm  (Læst 3013 gange)

Anette Schønwandt

  • Global Moderator
  • Newbie
  • *****
  • Indlæg: 37
    • Vis profil
Tur til Bornholm
« Dato: 14. September 2014 kl:17:39 »
BSLF Nordsjælland
Studietur til Bornholm 2014
Nordsjællandsgruppen består af en lille snes sjællandske slægtsforskere med bornholmske aner. Vi mødes første tirsdag i måneden hos Anette Schønwandt i Gerlev. Vi er selvfølgelig alle medlemmer af BSLF. Igen i år var vi på Bornholm sammen, for at slægtsforske, for at deltage i BSLFs udflugt på øen og for at udforske øens natur og kultur, omfattende hav, klipper, skov, strand, glaskunst, spritproduktion, havekunst, madkunst, svampeplukning, rundkirker og ruiner, mode, korsang og ikke mindst iskager.
Gruppen med et par ægtefæller ankom til øen fredagen før BSLFs udflugt. Hovedbasen var i år to sommerhuse i Sandkaas med to satellitter i Vang og ved Aakirkeby. Alle deltog i den festlige udflugt lørdag.
I ugens løb besøgte vi arkiverne i Rønne og Neksø og vi foretog egen research og besøgte familie.
Søndag spadserede vi på den nedlagte jernbanesti mellem Klemenske og Rø, vi havde et hold svampeplukker i Almindingen søndag eftermiddag og søndag aften var nogle af os til fin korkoncert i Rønne Kirke med nutidig musik.
Mandag aften var vi på tusmørkevandring på Hammershus i flagermuslampens skær med naturvejleder Jens Ole Fassel. Tirsdag gik turen til Nykers rundkirke og modebutik efterfulgt af besøg i Skarpeskade med have og butik.
Onsdag var vi i Nexø. I udkanten af byen er man ved at afslutte en udgravning af en større jernalderlandsby, som man regner med har været beboet fra 300 f. til 300 e. Kr. Arkæolog Christina Seehusen fortalte om udgravningen, viste os nogle af rigtig mange potteskår og til sidst fik vi lov at gå rundt på området. På arkivet i Nexø fortalte Birger, Andre og Flemming, om bombardementet af byen i maj 45, om hvor var bomberne faldet og hvilken skade havde de forvoldt. Vi fik udførlig information om gader og huse, som undertegnede havde spurgt om. Sidst så vi en række gamle smukke billeder om livet i byen dengang. 
Torsdag formiddag sejlede vi i pragtfuldt solrigt sensommervejr med turbåden fra Hammerhavn til Den Våde Ovn, som desværre var umulig at komme ind i på grund af højvande.  Samme dags aften fulgte vi tilblivelsen af UNIKA på Baltic Sea Glass, hvor glaskunstnerne Pete Hunner og Majbritt Jønsson drejede og blæste.  I fulde to timer, i åndeløs spænding, fulgte vi arbejdsprocessen, som ind imellem var ren ballet. Der opstod i allersidste arbejdsproces en lille skade med glasfadet, men det blev reddet har vi hørt, og det kunne sælges for en reduceret, men ret god pris.
Vi spiste nogle formidable middage sammen, på Værftet i Sandvig og Nordbornholms Røgeri i Allinge.
Og vi kokkererede selv nogle skønne middage med blandt andet lasagne, sild, medister, boller i karry m.m.
Det var dejligt igen at forske og udforske på Bornholm sammen med sine forskervenner og deres ægtefæller.  Vi gør det nok igen næste år.
Torben Lund
Nordsjællandsgruppen