Forfatter Emne: Mads Peter Julius Grønberg f. 14-07-1878, Vester Marie  (Læst 1354 gange)

groenberg

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 1
    • Vis profil
Mads Peter Julius Grønberg f. 14-07-1878, Vester Marie
« Dato: 21. Oktober 2015 kl:11:40 »
Jeg søger oplysninger om, hvad der blev af min mormors halvfætter Mads Peter Julius Grønberg, født 14-07-1878, Vester Marie. Han var søn af Wilhelm Julius Gerhardt Grønberg, fajancer i Rønne, og Hanne Oliva Kristina Olsen, Smørenge. De to blev aldrig gift, og Hanne blev senere gift med maler Søren Christensen. De fik flere børn sammen, heriblandt Christian Oluf Christensen, født 02-02-1884, Åkirkeby, og Niels Byrial Christensen, født 07-09-1887, Rønne.

Mads blev maler, som sin stedfar, og flyttede til Randers i 1897. Han blev soldat ved fodfolket i 1898. Herefter er han sporløst forsvundet. Der står nogle ulæselige kruseduller i lægdsrullen (4. V 427).

De to stedbødre, Christian og Niels blev også malere, og de slog sig begge ned i København (hhv. 1902 - og 1906/07 og igen fra 1912).

Hvis der skulle være nogen, der ligger inde med oplysninger om, hvad der blev af Mads, vil jeg blive glad. Han er den eneste på 'min' gren af slægten Grønberg (efterkommere af vangegjemmer Hans Madsen Grønberg, Rønne), der kan have ført navnet videre til eventuelle børn og børnebørn.

Med venlig hilsen
Helle


wimik

  • Full Member
  • ***
  • Indlæg: 132
    • Vis profil
Sv: Mads Peter Julius Grønberg f. 14-07-1878, Vester Marie
« Svar #1 Dato: 02. August 2016 kl:11:44 »
Hej
Ville lige sætte dette ind som jeg fandt i Bornholmsk Samlinger:
Wilhelm  Julius  Gerhardt  Grønberg, f. i Rønne 14/ 11 1856, søn af fajancesvend Mads Peter Julius Grønberg og Frederikke Vilhelmine Kofoed. Død 26/7 1920. Gift første gang 14/ 11 1884 i Rønne med Helen Hansine Jensen, f. i Rønne 12/13 1857, datter af skomager Thor Jensen og Magdalene Cathrine Holm. Død 22/3 1913. Børn: I) Magdalene Vilhelmine, f. 3/10 1885. Gift anden gang 5/1 1915 i Rønne med Petra Marine Pedersen, f. i Rønne 10/3 1876, datter af drager Lars Peter Pedersen og Eleonore Riis. Død 17/5
1954. Ingen Børn.
Der fremgår intet barn Mads Peter Julius Grønberg i det stykke. Men kan godt se at han står i kirkebogen med udlagt barnefader Vilhelm Julius Grønberg.

Her er FT1890: Bornholm, Øster, Gudhjem, Gudhjem, , 3, FT-1890, B1487
Navn:     Alder:     Civilstand:       Stilling i husstanden:       Erhverv:       Fødested:
Søren Christensen    34    Gift    Husfader    Malermester    Fredeberg, Farsø sogn, Aalborg amt
Hanna Olivia Christine Christensen    33    Gift    Husmoder       Østermarie
Mads Peter Julius Grønberg    11    Ugift    Barn       Østermarie
Kjerstine Marie Petrine Christensen    8    Ugift    Barn       Aakirkeby
Christian Oluf Christensen    6    Ugift    Barn       Aakirkeby
Niels Byrial Christensen    2    Ugift    Barn       Rønne
Anna Olivia Christensen    1    Ugift    Barn       Rønne
Hans Morten Kofoed    38    Gift    Logerende, Kostgiænger    Skræddermester    Vestermarie
Marius Kristianius Karl Kofoed    16    Ugift    Logerende, Kostgiænger    Skræderlærling    Vestermarie

der er et barn mere end du har noteret.
Kan ikke finde ham efter 1890 desværre.
Hilsen Winnie Juel Mikkelsen